|
Er det sikkert at handle hos Linuxshoppen? |
Vi anvender en sikker løsning fra PBS der håndterer indløsningsaftaler med samtlige netbutikker og detail butikker i Danmark.
Når du afgiver en bestilling på Linuxshoppen bliver du automatisk sendt videre til en sikker forbindelse hos PBS hvor du indtaster dine kortoplysninger.
Bemærk at vi ikke har adgang til dine oplysninger, men kan blot gå ind og se din transaktion og hæve pengene hos PBS når vi har sendt varen til dig.
Derudover bliver Linuxshoppen løbende tjekket og godkendt af E-handelsfonden der står bag E-mærket. Dette sikrer at vi løbende holdes up-to-date med gældende regler og tilretter vores forretning, så du som kunde er sikret at vi lever op til gældende regler om handel på nettet, persondatahåndtering mv.
Læs mere om E-mærket på dette link:
Linuxshoppens E-mærke
Læs meget mere om sikker handel på nettet på følgende links:
PBS website
www.net-tjek.dk
forbrugersikkerhed
|
Til toppen  |
Hvordan bliver varer leveret? |
Alle varer der ikke bliver elektronisk leveret, sendes med Post Danmark.
Vi sender en mail med besked om at varen er afsendt. På de varer hvor vi har mulighed for det, medsender vi et Track & Trace nr. så snart din pakkelabel er printet.
Leveringen kan derefer følges på Post Danmarks website.
|
Til toppen |
Hvordan kan jeg betale på Linuxshoppen? |
Linuxshoppen tilbyder følgende betalingsmuligheder
Betalingskort
Betaling med betalingskort er absolut den nemmeste og sikreste betalingsform vi tilbyder. Vi anvender en sikker løsning fra PBS der håndterer indløsningsaftaler med samtlige netbutikker og detail butikker i Danmark.
Når du afgiver en bestilling på Linuxshoppen bliver du automatisk sendt videre til en sikker forbindelse hos PBS hvor du indtaster dine kortoplysninger.
Bemærk at vi ikke har adgang til dine oplysninger, men kan blot gå ind og se din transaktion og hæve pengene hos PBS når vi har sendt varen til dig.
Læs meget mere om sikker handel på nettet på følgende links:
PBS website
www.net-tjek.dk
forbrugersikkerhed
Vi tager imod følgende betalingskort:
 Er du det mindste i tvivl om sikkerheden eller har du andre spørgsmål i forbindelse med anvendelse af betalingskort, så tøv ikke med at kontakte os på Tlf. +45 70 27 04 15 eller send en email til email@linuxshoppen.dk
Bemærk. Vi pålægger INGEN gebyrer på køb foretaget med betalingskort.
Bankoverførsel
Ved betaling med bankoverførsel fremsendes kontooplysninger pr. mail sammen med ordrebekræftelsen.
Bestilte produkter vil først blive afsendt/leveret når betaling er modtaget, eller når Linuxshoppen modtager en kopi af kvittering for bankoverførsel.
Betalers navn og ordre nr. skal fremgå ved overførsel. Bemærk: Betaling med bankoverførsel tilbydes kun til virksomheder samt til privatpersoner bosat i udlandet.
Faktura
Muligheden for faktura-betaling er udelukkende forbeholdt ApS og A/S virksomheder (CVR nr. skal angives) som vi har mulighed for at kreditvurdere.
Der vil blive foretaget validering af CVR nr. samt kreditvurdering inden ordre ekspederes.
Ved for sen betaling pålægges renter og gebyrer i henhold til gældende rentelov. Overholdes betalingsfristen ikke overdrages sagen til inkassoinddrivelse ved Transcom CMS A/S.
Offentlige virksomheder har mulighed for at vælge elektronisk fakturering (EAN) ved bestilling.
|
Til toppen |
Leverer I til udlandet? |
Vi leverer også til Grønland, Færøerne, Norge, Sverige og Tyskland.
Ved udfyldelse af adresseoplysninger i bestillingen vælges blot hvilket land der skal leveres til.
På alle ordrer til udlandet, der ikke er betegnet med FRI FORSENDELSE eller ELEKTRONISK LEVERING, pålægges LUFTPOST TIL UDLANDET på DKK 156,00 (inkl. moms DKK 195,-). Dette vil automatisk fremgå af orden.
Bemærk: Ved varesalg til Grønland, Færøerne, Norge fratrækker vi moms fra ordren og hæver tilsvarende mindre på betalingkortet.
|
Til toppen |
Linuxshoppen har E-mærket - Hvad betyder det? |
e-mærket er den danske mærkningsordning for tryg og etisk forsvarlig færden og handel på Internettet.
Det varetages af e-handelsfonden, en non-profit fond stiftet af Forbrugerrådet, Dansk Handel og Service, Finansrådet, HTS, Dansk Industri, HK, ITEK, Dansk-IT, ITK, IT-Brancheforeningen og FDIH.
e-handelsfonden har tildelt www.linuxshoppen.dk e-mærket, da hjemmesiden lever op til både lovgivningskrav og e-handelsfondens særlige krav om korrekt og etisk adfærd på nettet.
Når en hjemmeside er e-mærket, er du sikker på;
At betalingsløsningen er krypteret og sikkerhedsgodkendt
At du aldrig modtager SPAM
At du nemt kan få at vide hvad dine personoplysninger bliver brugt til
At du kun får nyhedsbreve eller elektronisk reklame, når du udtrykkeligt har sagt ja til dette
At du ved køb udtrykkeligt bliver gjort opmærksom på betingelserne for handlen
At fortrydelses- og reklamationsret fremgår af den elektroniske ordrebekræftelse
At du kan deltage i eventuelle konkurrencer uden at forpligte dig til andet (tilmelding til nyhedsbreve, accept af reklamer etc.)
At det tydeligt fremgår, hvilken virksomhed du handler med
At du ikke kan forudbetale med konto-til-konto, check eller giro (hvor du selv hæfter for det betalte beløb i tilfælde af, at varen ikke bliver leveret)
e-handelsfonden kontrollerer løbende de e-mærkede hjemmesider.
Klik her for at verificere www.linuxshoppen.dk e-mærke:
|
Til toppen |
Linuxshoppen tilbyder "MasterCard SecureCode" - hvad betyder det? |
Via vores betalingsløsning hos PBS tilbyder vi Den ekstra sikkerhed for dig som kunde der hedder "MasterCard SecureCode".
"MasterCard SecureCode" er en ny fælles sikkerhedsstandard for internationale betalingskort på nettet, som er udarbejdet MasterCard.
MasterCard SecureCode omfatter kun betalinger på nettet
Sikkerhedsstanden administreres lidt forskelligt rundt omkring i verden. En række danske udstedere af de forskellige typer af MasterCard kort har valgt at benytte netbanken til at kontrollere, at kort og kode hører sammen. Dette kaldes en autentifikation.
Hvis du er kortholder
Når du som kortholder skal betale i en netbutik, der tilbyder MasterCard SecureCode, skal du blot vælge at betale med MasterCard og evt. klikke på logoet: MasterCard SecureCode
Herefter bliver du bedt om at indtaste:
* Kortnummer
* Udløbsdato
* Evt. kontrolcifre
Du vil herefter blive bedt om at indtaste din MasterCard SecureCode for at godkende dit køb.
Har du ikke tidligere oprettet en SecureCode, vil du få mulighed for det i forbindelse med købet.
Du kan få mere information om "MasterCard SecureCode" på www.pbs.dk/sikkernethandel og i dit pengeinstitut.
Læs mere om "MasterCard SecureCode" og generel brug af Mastercard på nettet på:
www.mastercard.dk
|
Til toppen |
Linuxshoppen tilbyder "Verified by Visa" - hvad betyder det? |
Via vores betalingsløsning hos PBS tilbyder vi Den ekstra sikkerhed for dig som kunde der hedder "Verified by Visa".
"Verified by Visa" er sammen med "MasterCard Secure Code" en ny fælles sikkerhedsstandard for internationale betalingskort på nettet, som er udarbejdet af de internationale kortselskaber Visa og MasterCard.
Verified by Visa omfatter kun betalinger på nettet.
Sikkerhedsstanden administreres lidt forskelligt rundt omkring i verden. En række danske udstedere af de forskellige typer af Visa kort har valgt at benytte netbanken til at kontrollere, at kort og kode hører sammen. Dette kaldes en autentifikation.
Hvis du er kortholder
Når du som kortholder skal betale i en netbutik, der tilbyder Verified by Visa, skal du blot vælge at betale med Visa og evt. klikke på logoet: Verified by Visa
Herefter bliver du bedt om at indtaste:
* Kortnummer
* Udløbsdato
* Evt. kontrolcifre
Du vil herefter blive bedt om at indtaste din Verified by Visa kode for at godkende dit køb.
Har du ikke tidligere oprettet en kode, vil du få mulighed for det i forbindelse med købet.
Du kan få mere information om "Verified by Visa" på www.pbs.dk/sikkernethandel og i dit pengeinstitut.
Læs mere om "Verified by Visa" og generel brug af Visa kort på nettet på:
www.visa.dk
|
Til toppen |
Vi er en offentlig virksomhed - kan vi blive elektronisk faktureret (EAN)? |
Vi kan sagtens sende en elektronisk faktura (EAN) - ved ordreafgivelsen indtastes blot jeres EAN nummer, kontaktperson samt evt. rekvisitions nr. hvis dette ønskes påført på fakturaen.
|
Til toppen |
Hvorfor sælger I produkter med Windows når I hedder Linuxshoppen? |
Vi bliver tit spurgt om hvordan det kan være at vi sælger produkter med Windows når vi nu hedder Linuxshoppen.
Det forholder sig sådan med meget af det hardware vi forhandler, at de forskellige producenter på forhånd har besluttet dels hvilke modeller/konfigurationer, der skal sprog-tilrettes og sendes ud på det danske marked, men også med hvilke styresystem de skal forhandles med.
Mange af de maskiner vi forhandler, har vi således udelukkende mulighed for at indkøbe med Windows præinstalleret når de kommer til landet.
Så kunne vi naturligvis vælge, at vi ikke ville forhandle disse produkter udfra det faktum at de indeholder et Microsoft Windows produkt - men det ønsker vi ikke!
Vores holdning er nemlig at selvom vi har foretrukket at anvende Linux gennem mange år, og at det også er inden for Linux at vi har den største viden og kompetence, så er vi ikke religiøse omkring valg af styresystem.
Mange af vores kunder, der køber hardware med Windows installeret, vælger selv at installere et andet styresystem. Andre af vores kunder ønsker at bibeholde Windows og så eksperimentere med Linux. Helt andre igen ønsker blot at anvende Windows som styresystem. Vi mener at man bør have friheden til at gøre hvad man har lyst til og vælge det der passer en bedst - Selv foretrækker vi som nævnt Linux.
Når vi vælger at tage f.eks. en bestemt netbook eller en mini-PC ind i sortimentet er det fordi vi har vurderet at det er et godt hardwareprodukt, som vi kan stå 100% inde for, og som relaterer sig til Linux ved at være oplagt hardware at afvikle Linux på.
At produktet så kommer fra producenten med Windows, det fint for nogen, ligemeget for andre og lidt irriterende for andre igen - men selve hardwaren fejler ikke noget og dét er grunden til at du finder produktet hos Linuxshoppen.
|
Til toppen |
Hvor finder jeg support på mit X-ONE produkt? |
X-ONE har egen Dansk hotline og service! X-ONE Mini PC og Bærbar modellerne er alle omfattet af 24 måneders udvidet hotline, som dækker såvel hardware som Windows, men også MS Office og Adobe produkter, derudover suppleret af hurtig lokal service på eget værksted i Danmark.
Ring direkte på tlf. 58 58 07 07 og opgiv serienummeret på din pc!
Læs mere om supporten her:
http://xone.dk/support/
HUSK HUSK HUSK:
Hvis du har svært ved at komme igennem, er i tvivl om noget eller finder producentens support for besværlig - så er du ALTID velkommen til at kontakte os på Tlf. 70 27 04 15 eller på email email@linuxshoppen.dk
|
Til toppen |
Hvor finder jeg support vedr. min AOC skærm? |
AOC Support tlf.:80 88 45 95
|
Til toppen |
Min Bærbar/netbook er gået i stykker - hvad gør jeg nu? |
I langt de fleste tilfælde er det væsentligt hurtigere og mere effektivt at kontakte producentens hotline direkte - Det er også producenten der håndterer evt. garanti og reparationssager (ofte med pick-up & return service, så du ikke skal have besværet med at sende din maskine til reparation)
Herunder finder du telefonnumre til de forskellige producenters support hotline.
HP tlf. 70 11 77 00
MSI Support tlf.: 70 22 39 09
Acer Support tlf.: 33 70 20 70
ASUS Support tlf.: 38 32 29 43
Lenovo IdeaPad tlf: 80 88 25 78
IBM Thinkpad tlf. 70 222 111 (man-fre 10-17)
HUSK HUSK HUSK:
Hvis du har svært ved at komme igennem, er i tvivl om noget eller finder producentens support for besværlig - så er du ALTID velkommen til at kontakte os på Tlf. 70 27 04 15 eller på email email@linuxshoppen.dk
|
Til toppen |
Er Linux ikke gratis? |
Linuxkernen er gratis, og som regel er alt den software en distribution medleverer også gratis. Det er dog ikke altid tilfældet.
Når du køber en Linux distribution betaler du ikke for softwaren. Du betaler for medierne, manualerne, opdateringer og support. Kort sagt: Du betaler for bekvemmeligheden ved at have et fysisk produkt, der har en professionel finish, og muligheden for at få hjælp fra f.eks. Novell/SUSE eller Red Hat, hvis installationen ikke bare kører direkte på.
Der gives f.eks. 90 dages installationssupport på openSUSE Linux, mens erhvervskunder har flere supportmuligheder med enten Red Hat Enterprise Linux.
|
Til toppen |
Hvad ER Linux / Open Source? |
Dette er naturligvis et omfattende emne, men vi vil kort opsummere det som følgende:
Linux i daglig tale, omtaler typisk en distribution, dvs. Linuxkernen og en række programmer ovenpå, der giver et komplet miljø. Det svarer altså nogenlunde til Windows XP, men en typisk Linux distribution har software der dækker de samme områder som både Windows XP, Office, Internet Explorer og meget mere.
Open Source, nogen gange kaldet FLOSS (Free Libre Open Source Software), er en måde at udvikle og bidrage til software projekter på.
Kendetegnet for Open Source er dels at man kan få, bruge og modificere koden til programmet, og dels at processen omkring udviklingen normalt er meget åben. Det vil normalt være muligt at emaile direkte med projektlederen og foreslå ændringer, sende forbedringer og især at sende oversættelser til nye sprog ind til projektet.
|
Til toppen |
Hvordan kommer jeg i gang? |
De gængse Linux distributioner i dag minder meget om andre styresystemer i både udseende og virkemåde. Det skaber derfor sjædent store udfordringer, at komme i gang med de mest almindelige opgaver.
Hvis du har lyst til at lære mere om hvad man kan med Linux, er hér nogle gode startsteder:
Danske ressourcer:
Seneste nyt og hjælpefora på dansk: http://www.linuxin.dk/
(Hvis du har problemer med noget, er dette et rigtigt godt sted at starte)
Danske bøger om Linux som HTML,PDF, etc.: http://www.linuxbog.dk/
(Dette er et godt sted at udbygge sin viden om Linux)
Dansk SUSEguide: http://suse.linuxin.dk
Postlister om Linux: http://www.sslug.dk/ - Se især: http://www.sslug.dk/tilmeld
Oversigt over brugergrupper i Danmark: http://www.linux.dk/
Engelske ressourcer:
Administrations vejledning for nybegyndere:
http://linux-newbie.sunsite.dk/
Engelsk Linux hjælpeforum: http://www.justlinux.com/
HOWTO og mini-HOWTO'er om mange emner: http://www.tldp.org/
(The Linux Documentation Project)
Nyheder om Linux for hjemmebrugeren: http://www.desktoplinux.com/
Mere forretningsorienterede sites:
Nyheder mest henvendt til virksomheder: http://www.linux.com/
Omfangsrig opsamling af næsten alt der vedr. Linux i online-pressen:
http://linuxtoday.com
|
Til toppen |
Fås Linux på dansk? |
JA!
Mange distributioner kan installeres på dansk. F.eks. openSUSE Linux
KDE og GNOME miljøerne og OpenOffice.org er oversat til dansk, og kun programmer der ligger udenfor grunddelene af KDE og GNOME, kan man risikere er på engelsk grundet manglende dansk oversættelse.
|
Til toppen |
Hvilken Linux skal jeg vælge? |
Det er svært at opstille noget som vil passe til alle, men her er nogle bud:
Erhverv:
På server og desktop-siden anbefaler vi SUSE Linux Enterprise eller Red Hat Enterprise Linux. Begge forhandles som subscribtions (vedligeholdelses-aftaler)
Private:
Til privat brug anbefaler vi openSUSE Linux der leveres i en kasse med kvalitets DVD-medier, en trykt Startup guide samt 90 dages installationssupport.
Er man som privatperson mere til at eksperimenterer med forskellige distibutioner kan man læse meget mere om de enkelte distributioner på http://distrowatch.com/dwres.php?resource=major
|
Til toppen |
Hvor meget minder Linux om Windows? |
Det er helt op til dig selv.
En standard KDE desktop minder ganske meget om Windows, og du kan faktisk sætte den til at bruge de samme genvejstaster som i Windows, hvis du vil. De fleste genvejstaster i standard KDE, vil allerede være de samme som på Windows.
Modsat Windows, kan du tilpasse genvejstasterne præcis som du har lyst til, og de vil så gælde i alle KDE programmer der har den genvej.
Både KDE og GNOME har også temaer der kan få dem til at ligne Windows i vidt omfang (eller Mac OS, eller ...).
For de flestes distributioners vedkommende vil den daglige brug af Linux næppe føles som den store forskel, ud over at programmerne hedder noget andet og måske ikke har alle funktioner de samme steder som du er vant til.
|
Til toppen |
Hvordan fungerer det med licenser i Linux? |
Normalt er der ikke licenser i den forstand, som det kendes fra f.eks. Windows verdenen. Der er naturligvis noget købs-software som kræver licenser, men Linux distributionerne selv, har kun de enkelte programmers licenser.
Disse vil i de fleste tilfælde give dig *flere* rettigheder, end du ellers ville have haft.
De mest almindelige licenser er:
GPL: (http://www.gnu.org/copyleft/gpl.html)
LGPL: (http://www.gnu.org/copyleft/lgpl.html)
MIT/X11: (http://www.opensource.org/licenses/mit-license.php)
BSD: (http://www.opensource.org/licenses/bsd-license.php)
De har alle det tilfælles, at der ikke er nogen begrænsninger på brugen af softwaren, men der kan være nogle grænser for distribution og udvikling.
Det man derimod kan finde i f.eks. erhvervs Linux produkter er vedligeholdelses aftaler, der sikrer at man altid har fuldt opdateret software. Det har intet med licenser at gøre.
|
Til toppen |
Hvorfor betale for Linux når det kan downloades? |
Erhverv
Når du betaler for et erhvervs Linux-produkt betaler du for at produktet er stabilt og sikkert i en sådan grad at det kan anvendes til erhvervsbrug (modsat det mere eksperimentelle software i community distributioner hvor der er plads til fejl)- dertil kommer vedligeholdelses aftaler der sikrer at f.eks. virksomhedens server-software altid er forsvarligt opdateret.
Privat:
Som privatperson er det ren convenience at købe Linux i en kasse - du betaler for følgende fordele:
Kvalitetsmedier. Professionelt fremstillede kvalitets medier, der er mere robuste og rare at have ved hånden f.eks. i forbindelse med en recovery installation.
Trykte manualer. openSUSE leveres med en trykt startup guide.
Installationssupport. openSUSE leveres med 90 dages engelsk/tysk installationssupport - leveret direkte fra Novell.
Du slipper altså for at skulle ud på nettet og finde de rigtige ISO filer som skal downloades og brændes. Du modtager istedet for et professionelt produkt pakket i en flot æske du kan stille i reolen og så er du kørende.
|
Til toppen |
Jeg kører Windows - hvorfor skal jeg overveje at skifte? |
Hvis du allerede kører Windows, så prøv at stille dig selv følgende spørgsmål, og evaluér så, om du bør prøve Linux:
1) Kan jeg alt det jeg gerne vil allerede?
2) Er min computer stabil, eller dør den nogen gange?
3) Vil jeg vide mere om andre operativsystemer end Windows?
4) Er der økonomiske udgifter forbundet med at blive på Windows?
Hvis alting bare kører derudad, og du er godt tilfreds med din nuværende opsætning, så bør du blive på Windows. Du har altid muligheden for at afprøve Linux side om side med din Windows installation, enten i form af Live distributioner hvor intet installeres på computeren eller via installation på selv samme harddisk.
De fleste større distributioner, som f.eks. openSUSE Linux kan selv krympe Windows partitionen, hvis det skulle være nødvendigt. Der sker naturligvis uden at miste data, og det er helt lige til.
|
Til toppen |
Behøver jeg at slette min nuværende harddisk? |
Nej. Langt de fleste distributioner kan selv krympe en anden partition, så de kan få plads til selv at være der.
F.eks. openSUSE Linux foreslår selv en fordeling, som du efterfølgende kan justere. Det hele sker naturligvis uden at miste data og det er meget lige til!
Du kan være nødt til at genstarte computeren et par gange, hvis det er NTFS der skal krympes. Windows skal lige have lov at tjekke integriteten igennem, inden du begynder at bruge den frie plads.
Linux har heller ingen problemer i at ligge på en anden harddisk end Windows, hvis man har lyst til det.
|
Til toppen |
Er Linux sikret mod spyware og vira? |
Spyware og vira er forholdsvis ukendt i Linux. Det eneste spyware der virker på Linux i øjeblikket, er tredjeparts cookies, og dem kan man nægte at acceptere i både Mozilla Firefox og Konqueror (og praktisk taget alle andre browsere til Linux).
Windows spyware er normalt egentlige programmer, der ligger og sender popups op i tide og utide, sporer din færden på nettet (med og uden cookies) og i grelle tilfælde læser dine tastetryk, og sender dem til tredjepart.
Disse ting er der ikke software/spyware til på Linux endnu, og det vil være svært at få det lagt ind uden brugeren ved det. Det er ganske vist muligt at læse alle tastetryk, og tage billeder af skærmen i Linux også, men det er næsten umuligt for en spyware producent at få dette lagt ind på en Linux maskine.
Det er kun de bedste crackere der er en trussel her, og det eneste effektive værn imod dem, er en firewall.
Der er en håndfuld kendte vira til Linux, og ingen af dem har gjort noget særligt. 90% af dem er proof-of-concept, og informerer brugeren om deres tilstedeværelse.
Der kan godt komme flere vira til Linux, men hvis de afhænger af at brugeren gør noget, vil de dø meget hurtigt.
Alternativt vil det som regel være orme der kan true en Linux maskine. Her er en firewall igen en god idé.
Mange distributoner som f.eks. openSUSE Linux kommer med en glimrende firewall indbygget og aktiveret som standard.
Vil man gerne være på den helt sikre side findes findes der antivirus software til Linux. Linuxshoppen forhandler verdens bedste antivirus software: Avira Antivir der har vundet et utal af tests og priser og henvender sig både til privat og erhvervsbrug.
|
Til toppen |
Er Linux svært at installere? |
Nej. For 99% vil det være ganske let at installere Linux. Det er meget få tilfælde, hvor Linux ikke kan genkende nok af systemet til at fuldføre en installation. Mange af installationsprocedurerne er faktisk nemmere end en tilsvarende Windows XP installation.
Det er blot et spørgmål at at boote op på installationsmediet og følge instruktionerne i den grafiske installation.
Bemærk: Der kan være visse enheder der ikke bliver genkendt automatisk, fordi de er for nye eller for specielle. I det tilfælde er der som regel hjælp at hente på nettet og med lidt tålmodighed kan man som regel få det meste til at virke.
Vi anbefaler dog at søge på dit hardware + den distribution du har tænkt dig at installere for at se om andre har oplevet udfordringer.
|
Til toppen |
Hvad betyder det at Linux er mere sikkert? |
Når man siger at Linux er mere sikkert (end Windows) hænger det sammen med følgende:
1) Microsoft har integreret en række ting i kernen af Windows styresystemet, som retteligt hører hjemme i userspace. Det betyder grundlæggende, at hvis en tjeneste der kører i kernen kompromiteres, har crackeren stort set frit spil.
Linux kører meget få tjenester i kernetilstand, og de fleste tjenester kører som en upriviligeret bruger. Det gør bl.a., at skulle der opstå problemer for den tjeneste, så vil det være vanskeligt at komme videre til at gøre skade på resten af systemet.
2) På desktoppen har Microsoft (i hvert fald tidligere) tilladt at emailprogrammer (Outlook, Outlook Express) og browser (Internet Explorer) kan afvikle programmer direkte blot ved at klikke på dem muligvis med en enkelt advarselsdialog.
Da f.eks. en .exe fil i Windows altid er eksekverbar har den store chancer for at få lov at udføre sine gerninger.
I Linux vil du normalt kun få lov at gemme filen og for billeder, PDF-filer m.m. at åbne dem i et forvalgt program.
Der er meget få tilfælde hvor du i disse situationer kan komme galt afsted.
Hvis du får gemt filen til disk, kan du ikke afvikle den før du har givet den
eksekveringsrettigheder.
- ikke synderlig svært, men det burde tage lang nok tid til, at folk tænker over, om det nu også er en god idé at gøre det.
3) De mere erfarne brugere vil benytte sig af chroot miljøer og/eller virtuelle maskiner, til at afprøve tvivlsomt materiale, hvis de skulle føle sig nødsaget til overhovedet af afvikle det.
I dette tilfælde vil det højest gå ud over dette afgrænsede miljø, og ikke tage hverken data eller operativsystem med sig.
|
Til toppen |
Hvilket software kan afvikles? |
Der kan afvikles en ufattelig masse software. Vi vil her kun forholde os til x86/x86-64 arkitekturerne, men Linux kan køre på meget andet end disse.
Dels kan egentlig Linux software afvikles naturligvis og der er masser af kontorprogrammer, browsere, multimedieprogrammer, spil og meget andet.
Man kan også via 'Wine' eller 'CrossOver Office' afvikle mange Windows programmer, men succesraten her varierer.
Endvidere er der emulatorer af DOS, kompatibilitetsmoduler med andre UNIX
miljøer og meget mere.
|
Til toppen |
Hvor nemt er det at anvende Linux når alt kommer til alt? |
Hvor nemt det opfattes at være, afhænger meget af brugerens tidligere erfaringer med andre systemer. Har brugeren ikke brugt computere før, er det hverken sværere eller lettere end at lære Windows.
Har man i lang tid brugt f.eks. Mac OS eller Windows vil der være en periode, hvor man skal vænne sig til at gøre enkelte ting anderledes.
Kommer man fra Mac OS vil GNOME nok være det miljø, man synes bedst om til at begynde med.
Windowsbrugere vil sandsynligvis føle sig mest hjemme i KDE eller måske endda IceWM. Reelt er der kun nogle få større forskelle på hvordan standardopsætningen af både KDE og GNOME adskiller sig fra Windows og i mindre grad Mac OS. De af disse ting som brugeren overhovedet skal bekymre sig om, er meget få!
Opsummeret må det blive: De daglige opgaver skulle ikke volde problemer. Det kan tage et lille stykke tid at finde de programmer man skal bruge men efterfølgende er det at bruge dem meget lig andre platforme.
Når man skal ud i aktiviteter som man udfører knap så tit, kan det måske blive nødvendigt at spørge i f.eks. LinuxIN.dk's forum, hvilke programmer der kan det man ønsker. Programmerne vil som oftest være med i distributionen allerede og skal blot installeres.
|
Til toppen |
Kan jeg bruge mit eksisterende hardware? |
Ja. Der kan være nogle få tilfælde, hvor noget af din hardware ikke genkendes korrekt. Her kan der være en mulighed for at bruge Windows driveren for hardwaren i den enkelte situation, hovedsagelig netkort, og det er meget muligt at din hardware bliver understøttet indenfor kort tid.
Afhængigt af hvor vigtig en del af systemet det er, kan det være en idé
at anskaffe sig en understøttet enhed i stedet.
De fleste vil dog ikke have dette problem!
Vi anbefaler dog at søge på dit hardware + den distribution du har tænkt dig at installere for at se om andre har oplevet udfordringer.
|
Til toppen |
Hvor kan jeg downloade seneste drivere? |
På www.anysee.dk finder du altid seneste drivere til Windows. Vi anbefaler at se efter opdateringer løbende, så du altid er sikker på at have seneste version af softwaren.
Anysee drivere til Linux er en del af Linux kernen fra version 2.6.27 og fremefter (2.6.28 for Anysee E30 Combo). Hvis du installerer en Linux distribution med en Linux kerne af denne version eller højere, er driverne således inkluderet i installationssoftwaren. Der arbejdes løbende på at forbedre driver modulerne som en del af The LinuxTV project linuxtv.org
|
Til toppen |
Udvikles Anysee produkternes muligheder og anvendelse? |
Linuxshoppen arbejder tæt sammen med Anysee og den danske distributør af Anysee's produkter DF COM.
Vi arbejder bl.a. på hurtigst muligt at forbedre funktionalitet og understøttelse af Anysee produkterne på både Windows og Linux.
Vi er i kontakt med de danske tv-udbydere og arbejder også her på løbende at gøre opsætning og kanalsøgning bedre og lettere.
Udover tests og softwareudvikling arbejdes der også på udarbejdelse af komplet dokumentation for hvordan Anysee produkterne anvendes og opsættes.
Dkumentationen vil komme til at dække opsætning på både Windows og Linux samt information om opsætning af produkterne til Yousee, Stofa, Boxer m.fl.
|
Til toppen |
Understøtter Anysee produkterne MPEG4? |
Ja - Se hardwarekrav i produktbeskrivelserne
|
Til toppen |
Virker Anysee produkterne med Mac og Mac OS X? |
Nej, desværre ikke på nuværende tidspunkt.
|
Til toppen |
Virker Anysee TV-tunere i Windows 7 mediacenter? |
Det er endnu ikke alle funktioner i Windows 7 Mediacenter der virker med Anysee TV-tunerne, men en stor del gør. Vi har her samlet information om hvad der virker og ikke virker og vi arbejder løbende på at forbedre understøttelsen i Windows 7 Mediacenter.
Boxer og Yousee kanaler
Med en Anysee TV-tuner og Windows 7 Mediacenter, er alle Yousee kanaler understøttet direkte i mediacentret, undtagen krypterede kanaler som Canal+ pakken m.m. Dette arbejdes der på at få løst. Anysee kan ikke pt. aflæse hverken Boxer eller Yousee kort, hvilket er årsagen til at de krypterede kanaler ikke er tilgængelige.
For at kunne finde alle kanaler, skal man gå ind på Yousee' hjemmeside og indtaste sit postnummer. Her vil der blive genereret en liste, som man kan søge kanaler ud fra. Der er en frekvenssøgningsfil, en såkaldt transponderfil, der kan tilrettes med informationerne fra Yousee, inden der søges kanaler.
3. parts software på Windows 7
Anysee har en integration mellem Windows 7 Mediacenter og CNO servicen (Den service der emulerer DVB-C signalet som et DVB-T signal overfor MCE). Denne integration kører flydende i billede samt kanalskift. Dog kan der pt. opleves nogle problemer som tuner udfald og at kanalerne lige pludselig forsvinder. En genstart løser dog dette, indtil det rettes via software opdateringer.
Andre hardware producenters problem, i forhold til Anysee, er at de ikke pt. har en ligeså god service der emulerer DVB-C signalet hvilket får det til at hakker, og giver langsomt kanal skifte mv.
Anysee er derfor lige nu et af de eneste produkter på markedet der kan levere Yousee kanaler i Windows 7 Mediacenter. Der er IKKE behov for 3. partsprogrammer og øvrigt software end Windows 7 Mediacenter.
Programguiden
Program guiden fungerer 99% med Anysee.
Opsætning
For korrekt opsætning af Anysee på Windows 7 Mediacenter skulle følgende være tilstrækkeligt:
Der downloades nyeste driver fra www.anysee.dk (pt. 2.0.7). Softwaren installeres og frekvenssøgningsfilen tilrettes med frekvenser fundet online som beskrevet overfor.
Der søges kanaler og kanalerne redigeres mht. rækkefølge osv.
|
Til toppen |
Virker Anysee TV-tunere under Linux? |
Ja, Anysee produkterne er godt understøttet i nyere Linux distributioner med Linux kerne 2.6.27 og nyere (2.6.28 for E30 Combo).
Dog kan man med E30 Combo opleve at enheden bliver registreret forskelligt ved opstart / tilslutning. Således kan man opleve at enheden bliver registreret som en DVB-T enhed under opstart, men at den bliver registreret som en DVB-C enhed, hvis man tager den ud og sætter den i igen.
For at løse dette problem kan man "blackliste" det modul man ikke ønsker at anvende.
Læs hvordan man gør dette på denne side
|
Til toppen |
